Fundet i SpiseLiv ( et tillæg til Boligliv 10/2014)
2 stk
Fordej: 2 dl vand, 10 g gær, 1 spsk salt, 100 g speltmel
Desuden: 2½ dl kærnemælk, 1 spsk honning, 3 00 g sigtemel, 200 g mel, blå birkes til pynt
Dag 1:
- Hæld vand i en skål, og opløs gæren heri.
- Tilsæt salt, og rør speltmel i væsken. Rør fordejen godt sammen.
- Dæk med husholdningsfilm, og lad den stå på køkkenbordet til næste dag.
Dag 2 :
- Kom fordej, kærnemælk og honning i en stor røreskål.
- Tilsæt sigtemel, og rør dernæst melet i dejen, lidt ad gangen.
- Rør, indtil dejen er glat og smidig, men en anelse klistret.
- Stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
- Del dejen i 2 stykker, og form til 2 brød. Læg brødene i bageforme ( ca. 1,2 L) foret med bagepapir.
- Stil brødene til hævning et lunt sted i ca. ½ time.
- Rids brødene på langs, pensl med vand og drys med birkes.
- Tænd ovnen på 250 grader og lad en bradepande blive nederst i ovnen.
- Hæld et stort glas vand i bradepanden, og stil brødene i ovnen på en rist.
- Bag i 10 minutter. Sænk varmen til 200 grader, og bag i yderligere 20 minutter.
- Afkøl brødene lidt i formene, inden de vendes ud